Afslag fra bredbåndspuljen – ingen tilskud i denne omgang

En gruppe aktive borgere har søgt bredbåndspuljen ift. bredbånd i området langs Hærvejen ved Øster Nykirke og Tinnet, men har desværre fået afslag. Stor tak til gruppen, der har brugt rigtig mange timer på projektet, i kan se deres skrivelse om sagen herunder:

Kære alle

Som vi nok anede, bliver der ingen julegaver fra Bredbåndspuljen til Vonge/Kollemorten-egnen i år. Men vi var meget tæt på, og det motiverer os stærkt til at gøre et nyt forsøg i 2019.

I det afgørende kapløb opnåede ”Hærvejens Bredbåndsnet” 58,04 points ud af 100 mulige, men der skulle 61,29 points til for at opnå støtte i år. Blandt de 39 projekter, der fik afslag – svarende til en tredjedel – lå vi på en fin sjetteplads. Det er trods alt opmuntrende.

Vi vil ikke gå ned i de tekniske detaljer her, men henvise jer til Energistyrelsens pressemeddelelse https://efkm.dk/aktuelt/nyheder/2018/dec/landdistrikter-scorer-naesten-hele-bredbaandspuljen/

Og på https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen kan I finde endnu mere dokumentation.

Selv om vi er lidt skuffede, kan vi ikke klage over Energistyrelsen i denne sag. Deres kommunikation har været helt i top, og de har været meget hurtige, saglige og hjælpsomme i alle faser af processen.

Hvad vi ikke er så tilfredse med, er selve kriterierne for at score points. I politikernes iver efter at få støtten bredt ud til landdistrikterne er de gået så vidt som til at give alle projekter fra landkommuner 15 points i forskud. Det er gået hårdt ud over vores ansøgning, fordi Vejle regnes for en mellemkommune. Havde vores projekt ligget i en landkommune, ville vi med sikkerhed have kvalificeret os til støtte.

Derfor vil vi snarest muligt rette henvendelse til Folketingets Klima-, Forsynings- og Energiudvalg for at få tilpasset kriterierne, så alle landdistrikter kan blive ligestillet – uanset hvilken kommune de ligger i. Og så vil vi studere Energistyrelsens resultater grundigt og se, om vi kan finde allierede blandt andre projekter i mellemkommuner.

Hvordan ansøgningsprocessen bliver skruet sammen i 2019, ved vi ikke endnu. Det skal afgøres på Christiansborg og i ministeriet. Måske kan udsigten til et Folketingsvalg fremskynde sagen, måske vil det forsinke den.

Men vi vil gerne endnu en gang sige tak til alle jer, som bakkede op om ansøgningen i år. Vi håber, at I er klar til at levere en ny omgang fuldmagter, når vi forhåbentlig vender tilbage i løbet af det nye år. Hvis I har gode idéer til, hvordan vi kan nå 100 procents tilslutning eller på andre måder forbedre processen, er I meget velkomne til at dele dem med os.

Glædelig jul og godt nytår!

Søren Raffnsøe

Tinnetgaard

soren@tinnetgaard.dk

Jens Sejer Andersen

Springbankevej 8

Mobil 20 71 07 01

Fiberbet

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.