Vonge & omegns borgerforening mangler medlemmer i bestyrelsen – kom til generalforsamling d. 13.11. kl. 19.30

Så er tiden igen inde til den årlige generalforsamling i borgerforeningen for Vonge og omegn.

Situationen er således, at der faktisk mangler nogle stykker i bestyrelsen, så der er et stort håb om, at nogen har lyst til at være med i bestyrelsen,  og dermed også til, blandt andet, at lave diverse arrangementer i lokalområdet.

Bestyrelsen ser således ud:

  • Uffe Jensen – genopstiller
  • Jens Jensen – genopstiller ikke
  • Helle Hansen Møller – genopstiller ikke
  • Martin Kvist Petersen – ikke på valg
  • Brit Nørgård Henriksen – udtræder
  • Jørgen Egsgaard – genopstiller som aktiv suppleant
  • Søren Storgaard – genopstiller som aktiv suppleant

Der er således kun 2 personer tilbage i bestyrelsen, og der mangler 3, gerne af hunkøn, da der kommer til at mangle et kvindeligt islæt 🙂

Hvad laver borgerforeningen egentlig, tja – det er der sikkert nogen der spørger om, så her får du lidt info om det.

Der arrangeres et årligt julearrangement, første søndag i advent, – det er borgerforeningerne der står bag dette, altså i samarbejde med Kollemorten borgerforening.

Fastelavn for børn, er også et tilbagevendende arrangement i samarbejde med Kollemorten.

Legepladsudvalget og legepladsen i Vonge, hører under borgerforeningen, hvor der arrangeres en årlig klargøringsdag, først på sommeren – der er et selvstændigt legepladsudvalg.

Sankt Hans er igen en fast begivenhed, som de sidste 2 år har været med fællesspisning, telt og levende musik, dog kun fordi det er faldet på en fredag og lørdag. Sankt Hans arrangeres i et vist omfang sammen med spejderne.

Fastelavn for voksne er også et at de arrangementer, som borgerforeningen står bag, dette afholdes dog kun hvert andet år, altså i “lige årstal”.

Ud over arrangementerne, sørger borgerforeningen for, at der sættes flag op igennem Vonge by, så det ser festligt ud hele sommeren, ligesom de sørger for “Vonge-flag” ved indfaldsvejene, og at pladsen overfor kirken ser hæderlig ud. Op til jul sættes der juletræer med lys på Sandal Plads og ved indfaldsvejene.

Ikke som sådan “store opgaver” – men noget der skal gøres, og som er vigtigt for at vores lokalområde er attraktiv at bo i. Der er naturligvis også mulighed for at komme med nye ideer til arrangementer eller andet, så kom med i bestyrelsen og vær med til at udvikle borgerforeningens fremtid.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne melde dig som kandidat til bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte Uffe Jensen på telefon 20 51 77 99.

VOB generalforsamling 2018

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.