Der foretages udtynding i hegn langs Åsbækvænget og Vonge Skovvej

Lokalrådet er ikke som sådan blandet ind i planerne, men vi har fået denne mail angående udtynding af hegn langt Åsbækvænget og Vonge Skovvej

Specielt skal man være opmærksom, hvis nogen har fuglekasser eller lignende i hegnet.

Se nedenstående skrivelse fra kommunen (det foretages i november 2018):

Nu har jeg været rundt og se på arealerne sammen med Skovdyrkerforeningen, som kommer til at stå for udtyndingen med deres skovningsmaskine. De har lavet tilsvarende opgaver for os andre steder og har efterhånden en god fornemmelse for bynære arbejder.

Vi gennemgik beplantningerne og så, hvor maskinen kan lave spor ind i beplantningen.  Nogle stræk kan den nå fra vejen.

Hvor der står pil og el bliver de fjernet, selvom det ikke er dem, der er blandt de største. Det gør vi fordi de ellers vil stå og vælte indenfor nogle år, så hellere få ryddet op i det nu, hvor vi er i gang.

Der bliver også tyndet godt i de store træer, med vægt på at bevare egetræerne, hvor de findes. Det vil se voldsomt ud når maskinen har været igennem, men der er en masse godt på vej i bunden, og når det først får lys skal det hurtigt blive grønt og frodigt at se på. Vi skaber mulighed for en grøn underskov kan tage over.

Er der stræk, hvor I efterfølgende synes, det trænger til lidt finpudsning så lad mig det vide. Maskinen tager kun hvad den kan fange med sit fældehoved, mindre grene /finpudsning kan vores projekt Ekstra Hjælp I Grønne Områder ordne, når maskinen er kørt.

Er der borgere, der har ting liggende i beplantningsbæltet vil det være en god ide at få det ind på egen matrikel. Det samme gælder fuglekasser, som ønskes bevaret.

Træet kommer måske til at ligge langs bevoksningerne indtil det kan flises. Det bliver først flist, når det kan afsættes til varmeværket. De vil selvfølgelig sikre, at det ikke er til hindre for færdslen i området, men I skal vide, hvorfor det ikke straks fjernes. Når det bliver flist, flises det på stedet og køres direkte til modtager.

Venlig hilsen

Anne Dorte Elkjær Tiedt

Skov- & Landskabsingeniør | Vej & Park

Teknik & Miljø | Kirketorvet 22, 7100 Vejle

T: 76 81 23 45 | E: aelti@vejle.dk

Det der udtyndes er markeret med på pen på billederne herunder.

Vonge SkovvejÅsbækvænget_2Åsbækvænget_1

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.