Koncert i Vonge Kirke onsdag den 24. oktober kl. 19.30 – Bonny Sweet Boy

I marts 2018 besøgte Vor Frelsers Kirkes Kirkekor (Esbjerg) Vonge Kirke.

Ved denne korkoncert blev der spillet et instrumentalt indslag for blokfløjte og guitar. Tilhørerne blev denne aften meget begejstrede for de to unge musikere.

Begejstringen viste sig at være gensidig!

Vi har nemlig senere fået en henvendelse fra musikerne, hvori de skrev, at de var meget glade for at spille i vores kirkerum, og de synes, at akustikken i Vonge Kirke passer helt fantastisk til deres lille besætning med blokfløjte og guitar. Muligheden for et genhør med musikerne er opstået her til efteråret, hvor vi glæder os til at byde dem velkommen igen.

Mads Mølgaard Madsen (guitar) og Stine Benjaminsen (blokfløjter) dannede Bonny Sweet Boy i sommeren 2017 efter at have spillet sammen i musikerkollektivet Det Klassiske Kollektiv.

Med en legende tilgang til den tidlige musiks dansesatser spiller duoen improvisationer over smukke melodier og lader genrer og tidsperioder ophøre. Det være sig når de spiller akustisk som duo, men også når de spiller koncerter sammen med kunstnere fra den rytmiske scene, hvor bandet tilføjer pedaler og effekter til deres klanglige univers.

Bonny Sweet Boy tager udgangspunkt i dansesatser fra renæssancen og skaber deres eget improvisatoriske univers, hvor musikken får nyt liv. De inspireres af den musik de spiller, lytter til og begejstres af.

Til efterårets koncerter kan man opleve klassiske duetter, duoens egne kompositioner og skønne improvisationer.

Guitarist Mads Mølgaard Madsen har dyrket kammermusik i stor stil, bl.a. med Trio Nielsen, som han i 2013 var på turné med i Skotland. Derudover har han skrevet og spillet musik til teaterstykker hos foreningen Fugl Føniks i Esbjerg – især i sin rolle som kapelmester på deres årlige julekabaret, som han har stået for siden 2011. I sin tid som studerende har han været med til at starte foreningen af klassiske studerende på Syddansk Musikkonservatorium, “Det Klassiske Kollektiv”. Mads blev uddannet klassisk guitarist fra Syddansk Musikkonservatorium i 2017.

Blokfløjtenist Stine Benjaminsen har en klassisk baggrund inden for især barokmusik samt en mere abstrakt moderne musik, hvor improvisation indgår som en naturlig del. Hun spiller desuden med effektpedaler og har optrådt med sin egen komposition Mørke Æder Forår ud fra haikudigte af den japanske poet Kobayashi

Issa. Hun er medstifter og den ene halvdel af den eksperimenterende blokfløjteduo Duo Bragi, som blandt andet har været på turné i Island og spillet koncerterne “Uvishedens Genfærd” og, i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum, “En Fugleverden”. Stine blev uddannet i klassisk blokfløjte fra Syddansk Musikkonservatorium i 2016.

Gratis adgang

Kirkekoncert 24.10.2018 Vonge Kirke

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.