Hvordan virker “MIN LANDSBY” – her en kort guideline

Nogen har sikkert allerede hentet app’en MIN LANDSBY, mens andre endny ikke er kommet på den nye mulighed her i lokalområdet.

Baggrunden er, at lokalrådet for Vonge-Kollemorten blandt andet gerne vil gøre det nemt at finde en kalender, med aktiviteter i vores lokalområde.

Her er MIN LANDSBY faktisk en rigtig god mulighed, da den har en smart kalenderfunktion, hvor det er nemt at oprette og ikke mindst dele,, hvad der sker her i lokalområdet.

Der er flere muligheder, blandt andet kan alle oprette en landsby-nyhed, hvor en begivenhed eller aktivitet beskrives i tekst, ligesom der er mulighed for at “sætte nåle” i et kort med “steder” i vores lokalområde, så både lokale men også turister kan finde de steder vi synes er vigtige netop her.

Muligheden for fælles kørsel er nok ikke så relevant for os lige nu, men der arbejdes med at udvikle på dette hos MIN LANDSBY.

Hvordan fungerer den så, denne app – det prøver jeg lige at forklare en lille smule om herunder, også med lidt billeder.

Du skal først installere appen – det er nemmest at tage mobilen, så ind på hjemmesiden for MIN LANDSBY og klikke på “download app” 

Nu har du installeret og er klar til brug.

Min landsby app_1

Du skal nu ind og vælge hvilken af de tilmeldte landsbyer du vil følge så du skal ind i “burgermenuen” – de tre streger i højre hjørne.

Min landsby app (4)

I Menuen er der flere muligheder – klik ind, og se hvad der sker – men vil du vælge en specifik landsby skal du klikke på “vælg landsby” (ja det siger sig selv)

Er du på ferie i et område, kan det være en god ide at tjekke om de er på app’en da man ofte kan finde steder, som ikke lige er noteret i turistbrochurerne.

Min landsby app (3)

Du ruller nu ned, og vælger den landsby, du vil følge – Vonge-Kollemorten ligger langt nede på siden (alfabetisk orden)

Du har nu valgt det “hovedområde” du er en del af, men har også mulighed for at vælge en “klynge” – så der er lige en ekstra mulighed.

Min landsby app (2)

I burgermenuen vælger du “klyngen” – hvor du får mulighed for at til- og fravælge lokalområder “tæt på” – som du måske også gerne vil holde øje med.

Går du ikke ind i “klyngen” er du automatisk tilmeldt en række byer – som måske kan virke lidt voldsomt i forhold til at der kommer rigtig meget “andre steder fra”  når  du kigger i for eksempel kalenderen.

Det skal bemærkes, at det jo ikke er alle lokalområder der er på MIN LANDSBY – så det er naturligvis kun de der har login, der vises 🙂

Min landsby app (1)

Håber denne lille guide giver lidt mere overblik, vi er stadig i opstartsfasen, og har bedt alle foreninger, institutioner mv. om at oprette sig som “bruger”, så de kan oprette begivenheder i kalenderen.

Alle kan oprette landsby nyheder, som “godkendes” inden de frigives til siden.

Har du spørgsmål/kommentarer til MIN LANDSBY i vores lokalområde er du velkommen til at kontakte lokalrådet – evt. på mail osternykirkeweb@gmail.com

Og skriv gerne nyheder ind, det er med til at gøre app’en levende 🙂

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s