Kender du nogen der vil være en del af et aktivt lokalområde ?

Dette opslag er egentlig ikke til os, der allerede bor her i området, nej, det er mere til alle de, der kunne have en fremtid her, så del gerne opslaget, så det kommer bredt ud.

Vi har faktisk rigtig mange boliger til salg i hele vores lokalområde, så her lige et slag for at de bliver solgt.

Der er masser af muligheder, idet der er små boliger, store boliger, en frisørsalon – med tilhørende bolig, mindre ejendomme – med masser af plads, til såvel familien, som kreative værkskeder osv.

Hvad har vores lokalområde så ellers at byde på ?

Jo, der er masser af aktive borgere, der i høj grad involverer sig i lokalområdet, og er med til at udvikle vores område, som er inde i en rigtig positiv periode, med masser af energi og tiltag.

Vi har hele 2 købmænd i lokalområdet, så hver af vores 2 byer kan byde på dagligvarer, hvilket har rigtig stor betydning for alle os der bor her.

Skolen, børnehaven og dagplejen fungerer fantastisk, der bliver faktisk født rigtig mange børn i vores område for tiden, det er helt fantastisk og med til at styrke troen på, at vi fortsat kan fastholde de gode tendenser, der er for øjeblikket på den front.

Ser vi på foreninger, så har vi en aktiv idrætsforening, med tilbud indenfor håndbold, fodbold, gymnastik og badminton, desuden har en en stor flok børn der går til spejder, som er til glæde for rigtig mange, da det er andre aktiviteter end de sportslige.

Derudover laves der kreative kreationer hver tirsdag på skolen i den lokale krea-klub, og de ældre mødes faktisk ugentligt til forskellige aktiviteter.

Noget er sikkert glemt, dog ikke med vilje, men fordi der faktisk er gang i rigtig meget i hele lokalområdet.

Noget af det der kastes en del energi efter lige nu, er 2 projekter der drejer sig om udvikling af området ved skole og idrætsanlæg i Vonge, samt hytter og samlingssted ved Hærvejscentret i Kollemorten. Vi ser rigtig meget frem til, at de penge vi har fået tildelt fra Vejle kommune (+ en del flere midler), kommer til at “leve” og gøre vores område endnu mere attraktiv, for såvel beboere, turister og nye tilflyttere til området.

Ikke at forglemme, så bor vi jo et smørhul, hvor vi er tæt på naturen, men også faktisk bor ret tæt på de større byer, så det tager faktisk ikke ret lang tid at komme til Vejle, Horsens, Århus, Silkeborg, Ikast, Herning, Billund, Grindsted – faktisk tager det mellem 20 og 50 minutter at komme til de forskellige byer.

Noget vi er rigtig glade for i området, er helt klart OMRÅDET 🙂 Vi har naturen lige udenfor døren, med masser af muligheder for aktiviteter, også for hele familien. Her kan nævnes Gudenåens og Skjernåens kilder, som bidrager med et helt unikt område med badebassiner tilbage fra 1940’erne – ret specielt, og bestemt et (eller flere) besøg værd.

Derudover kan vi bryste os over at have Danmarks højest beliggende kirke i vores område, i form af Øster Nykirke Kirke, som ligger langs Hærvejen, der snor sig gennem området.

Alt det, er da svært at sige nej til, så kom og kig – vi tager gerne imod nye borgere i vores område 🙂

Vil du vide mere om vores område, så kontakt gerne lokalrådet på osternykirkeweb@gmail.com – som gerne hjælper videre.

Se hvilke boliger der er til salg lige nu i vores lokalområde:

Boliger til salg i Vonge

Boliger til salg i Kollemorten

Vonge - Kollemorten boliger

Der er flere typer af boliger til salg i Vonge – Kollemorten området

 

Reklamer

En tanke omkring “Kender du nogen der vil være en del af et aktivt lokalområde ?

  1. Pingback: Kender du nogen der vil være en del af et aktivt lokalområde - Hjemmeside for Vonge-Kollemorten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s